Dagbog fra Kennel Rinkenæs
Kira og søskende
Dagbog taget direkte fra:

www.123hjemmeside.dk/rinkenaes


Fredag den 8. juni
fødte Rinkenæs' Hulda 12 hvalpe.
Hun klarede fødslen på 3½ time fredag formiddag.
Alt gik fint og uden komplikationer, Hulda slikkede og vaskede hvalpene, og vi snød os til at veje og sætte bånd om halsen ind imellem.
I så stort et kuld er det klart at fødselsvægtene er lavere end i små kuld.
De vejede fra godt 200 g til 350 g,
men det skal de nok indhente  med tiden.

2 dage gamle:

Ro i hvalpekassen og ved vejningen i dag havde alle taget på. De får tilskud af hvalpemælk, så alle bliver mætte.
Hulda har det fint, hun spiser godt og pusler om hvalpene som hun skal. Hun er begyndt at forlade kassen af sig selv. I starten måtte vi nærmest slæbe hende ud, så hun kunne få besørget og der kunne blive skiftet hos hvalpene.
Der er
2 tæver der ikke er solgt

3 dage gamle:
I dag er mælkeproduktionen rigtigt i gang, så nu får hvalpene virkelig noget at drikke. De får dog også mælkeerstatning ved siden af for at sikre, at de får nok.
Der er meget ro i kassen og det er tegn på at de får nok.
Vægtmæssigt har alle taget godt på. Den største vejer nu 550 g, mens den mindste vejer 260g.
Hannerne har følgende farver bånd: grøn, blå, lilla, blåtern og lysblå,
alle andre er tæver

6 dage gamle:
Alt går planmæssigt, hvalpene tager fint på i vægt, Hulda er Frisk igen efter en omgang dårlig mave, som tog hendes appetit, og det duer jo ikke når hun har 12 unger der skal have mælk, så det betød dyrlægebesøg og antibiotica behandling til hende, og nu er hun kvik igen.
Hun har på intet tidspunkt haft mindre mælk, så hvalpene har fået hvad de havde brug for. Det viser vægtkurven med al tydelighed også. I morgen er de  en uge gamle og allerede i dag har  de fleste af dem fordoblet deres fødselsvægt, og det skal de efter bogen have gjort når de er en uge gamle.
I dag havde vi besøg af Cæsars ejere, Kim og Pia.
Hulda tager det helt afslappet, når der kommer besøg.

7 dage gamle
Så blev de en uge gamle, og nu går det bare deruda'
Stor appetit hos både mor og børn. de har nu mere end fordoblet deres fødselsvægt, så de ekstra måltider har gjort gavn, Hulda har igen den samme gode appetit. Heldigvis fik inegen af hvalpene dårlig mave!

Vi har ikke haft så mange besøg endnu, kun nogen, som Hulda kendte rigtig godt, fordi hun skulle have ro til at komme godt i gang med amningen, men nu er hun /og vi også ved at være klar til at folk kommer og kigger på hvalpene. Det er dog ikke muligt at se meget forskel på dem, kun at de er små, søde og runde.

11 dage gamle
Tilbage ved tastaturet igen, Tiden går bare alt for hurtigt
De 2 største rundede i dag 1 kg i vægt. I går i dag og i morgen får de den første ormekur, til syneladende uden at de får maveproblemer, så det er jo dejligt.
De første øjne er ved at åbne sig, og det varer heller ikke længe før de også kan høre.
De kravler ikke længere rundt i kassen , men er nu oppe at stå på benene, og går rigtigt rundt, dog ret usikkert, men øvelse gør mester, så der sker virkelig noget.
Hulda har det fint og har nu rigtig meget mælk, men vi giver stadig tilskud, så de alle får nok
.

.
16 dage gamle
Så gik de første anstrengende 14 dage, hvor vi måtte være omkring hvalpene døgnet rundt for at være sikre på de alle fik nok.
Vi er nu begyndt at fodre dem med begynderfoder, kaldet starter, som de for øvrigt er helt vilde med, så nu kan de sove det meste af natten, så vi også kan få mere sammenhængende søvn...dejligt....
Det med at spise er en svær ting når man er begynder, for der bliver nærmest taget bad i skålen med mad, men de forstod straks at det var ''guf''
De er i dag flyttet fra fødekassen i alrummet til kravlegården i køkkenet, hvor de har mere plads, for nu går hvalpene fint rundt, og de finder hurtigt ud af at gå udenfor sovepladsen og ud på aviserne for at tisse m.m., og så er det jo nemt at rulle aviserne sammen og lægge nye ud..
De kan nu både høre og se, så  nu er det sket med  at gå rundt i køkkenet uden at de hører det!!
De har i sidste uge fået første ormekur, som ikke gav dem videre gener.
Der kommer nu den mest spændende tid, hvor de udvikler sig utrolig meget i løbet af kort tid.
Vi holder hvalpedag nogle gange i løbet af den kommende tid, og den sidste hvalpedag den 29. juni finder vi ud af hvem der skal have hvem.
Der er endnu en tævehvalp der ikke er reserveret.
 
21 dage eller 3 uger gamle

Utroligt så hurtigt tiden går-sådan føles det ihvertfald for os, men måske ikke så meget for jer der venter på at få en hvalp-men  nu sker der bare en rivende udvikling.
Hvalpene løber nu rigtigt omkring i kravlegården, de er begyndt at lege og bide i hinanden, og enkelte tillader sig endda at brumme når vi flytter dem eller løfter dem op, så der er vist ''lidt'' musik i de små
Nu venter vi bare på lidt varmt og tørt vejr så de kan begynde at komme ud på terrassen.
De spiser nu rigtigt hvalpemad 3 gange om dagen, og det elsker de bare. Det kan også ses på vægtskemaet, for de vejer nu mellem 1450 og 2150 g, en rigtig god tilvækst må man sige.
 Fra dag til dag kan vi se de kan noget nyt.
Hulda er rigtig god til at tage sig af pasningen af dem  og hun vil gerne ind til dem for at give dem mælk.


25 dage gamle
I dag var hvalpene ude på terrassen for første gang---der var tørvejr for en gangs skyld!
De fik deres morgen-/formiddagsmad i det fri, og de nød at komme udenfor, dog var der lidt delte meninger om det, idet nogen af hvalpene syntes, der var rigeligt højt til loftet, mens andre absolut ikke syntes ,det var sjovt at komme ind igen.
''Lysblå han'' brokkede sig så meget , at han fik lov at komme ud igen, og han gik straks ind under en busk for at lægge sig til at sove der. Det så imidlertid ud til regn, så han blev båret ind til de andre under højlydt protest
Vi håber alle at vejret arter sig godt i morgen så de igen kan komme ud, og måske være ude lidt længere---
Tænderne er ved at komme igennem; alle har fået hjørnetænderne, og enkelte har fået fortænderne, så begynder de at bide hinanden og os!!


4 uger gamle.

Halvdelen af hvalpetiden er nu gået og udviklingen går rigtig stærkt.
De leger nu gerne med legetøj og de mennesker de kommer i nærheden af. De begynder nu at vise forkellige karaktertræk, så som forskel i aktivitet, lyst til at prøve nye ting.
Vejret i går var så godt at de kunne være ude en stor del af dagen, og det nød de. De bevægede sig længere og længere væk på opdagelse, og lagde sig til at sove i skyggen under havebordet. Det gav en dejlig rolig nats søvn.
De har i dag afsluttet 2. gang ormekur, og er blevet vejet.
Vægtene ligger nu på 2100g-3100g.


5 uger gamle

En rigtig dejlig flok hvalpe er nu for alvor begyndt at udforske omgivelserne, hvis ellers det ikke regner alt for meget, men de er rigtig gode til at søge indenfor hvis det bliver for vådt. De bor stadig i køkkenet, men inden længe bliver de flyttet i bryggerset om dagen og i hvalpeboksen om natten og når vi ikke er hjemme .
Vi har vejet dem i dag. de vejer nu fra 3-4 kg.
Deres leg er ind imellem ret voldsom, det er tydeligt, at de nu prøver kræfter med hinanden. I dag kom kattene ind og legede med dem. I starten syntes de det var en mærkelig størrelse , men nu er katten en del af flokken, når de leger og sover.



6 uger gamle
Nu er der rigtig gang i socialiseringen indbyrdes og til omverdenen.
Reviret er stort , faktisk bevæger de sig rundt i hele haven.
De bor nu i hvalpeboks om natten og i bryggers og have om dagen, så alle buske bliver udnyttet.
Vægtene er på 4-5,5 kg. De får nu et hvalpefoder der hedder Babydog, og det elsker de, men Hulda har stadig rigtig meget mælk, som serveres stående.


7 uger gamle
Igår var der kun en uge til hvalpene rejser afsted. Utroligt så hurtigt den tid er gået.
Det er en maget aktiv flok der har indtaget hele haven. Der bliver lavet huler under buskene, leget tagfat og bidt i hinanden, så der undertiden lyder høje hyl fra dem.
De har taget 1 kg på i vægt siden sidste vejning. 3. ormekur er også givet, så nu mangler vi bare at få fordelt hvalpene i morgen søndag, hvor alle hvalpekøbere kommer.
Sidst på dagen bliver de chipmærket, og mandag vaccineret. Så er de faktisk klar til afgang, men først sidst på ugen må de gå. Dagen før bliver der lavet sundhedsattest på hver enkelt, så vi ved det er sunde og raske hvalpe vi sender ud af huset.



Hvalpedag 29. juli 2007
I går havde vi alle hvalpekøbere samlet, for at vise hver enkelt hvalp frem og få besluttet, hvem der skulle have hvilken hvalp.
Efter en kop morgenkaffe viste Tove hvordan hvalpene reagerede enkeltvis, når der blev leget med bold og træk i klud .
Efterfølgende blev den endelige beslutning om fordelingen taget. Senere på dagen blev de chipmærket, og i dag mandag kom dyrlægen og vaccinerede dem.
Onsdag kommer dyrlægen igen og laver sundhedsattest på hvalpene, og fredag er de klar til at rejse ud af huset.
Det er dejligt at vide at alle hvalpe kommer ud til nogle meget bevidste hundeejere. Alle købere har gjort sig nogle gode overvejelser før beslutningen om at købe rottweiler, så de lever alle op til vore forventninger til en god og ansvarsbevidst hundeejer.



Vores lille nye hvalp kommer fra:
 
  http://www.123hjemmeside.dk/rinkenaes
Rinkenæs´s Hulda, lige før fødselen af Kira og hendes 11 søskende

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Tim | Svar 06.11.2010 16.59

håber du kan hjælpe mig jeg har en rottweiller på 16 uger og kan se de fleste de vejer mellem 5 og 10 kg mere end ham er der det der hedder en type r1 og r2

Birthe 07.11.2010 11.52

Hej Tim
Jeg vil anbefale dig at kontakte Rottweilerklubben, der er folk derinde, der har mere forstand på det end jeg.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.09 | 12:11

Fantastisk smuk hund, bedre familiehund findes nok ikke, tro det eller ej!

...
20.09 | 11:44

Dejlige smukke hunde i har der, Tiko er en tro kopi af min Rex (også blanding af Labrador og Rotweigler) Han laver kønne hvalpe, med vores Bella F1 og schæfer

...
09.08 | 10:21

Mats, derfor bor vi i Danmark, hvor vi leger med hundene.

...
09.08 | 09:53

I kina spiser man hunde

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE