Tika - Nico - Silas - Kira og Vilo

I 2003 bestemte vi os for at anskaffe en hund. Peer har tidligere haft Rottweilere og ville helst have sådan en. Jeg har aldrig haft hund og har haft nogle kedelige oplevelser med hunde i min barndom, så jeg var lidt (meget) bange for hunde og kendte ikke så meget til det, at have hund, ej heller til de forskellige racer!!!!
Derfor startede vi på nettet, hvor jeg så nogle billeder af  rottweilerhvalpe - så var jeg solgt. Sådan en måtte jeg have!!!!
Efter nogen søgen fik vi Gigabyte vom Dornenhof fra Kennel Dornenhof, vi kaldte hende Tika. En dejlig lille tæve. Vi startede med træning og jeg lærte meget om hunde og især Rottweilere, selvfølgelig. Tika var en dejlig hund, men havde den kedelige vane at bide efter os, det satte min tålmodighed på prøve, men det gik fint. Vi begyndte at tænke på hundeudstilling og tog til Helsingør for at se, hvordan sådan noget foregår.
Vejret var dejligt, vi satte os i græsset og så på de mange  dejlige rottweilere. Pludselig kom en stor tæve hen og lagde sig på tværs over mine ben, sendte mig et blik, der klart sagde,at nu var hun træt og trængte til hvile, mens hun blev kløet bag ørene, det var Berta, der tilhørte Lene Søndberg. Sådan mødte vi Lene og fik en hyggelig snak med hende, hun fortalte bl.a. om sin hjemmeside, hvor hun meddelte at hendes hund Bara ventede hvalpe. Peer og jeg  blev enige om, at vi gerne ville have en hund mere, kontaktede Lene og fik en aftale.  Bara fik  

4 HANNER OG 5 TÆVER ER FØDT DEN 16. MAJ 2004.


Vi besøgte Lene, Bara og hvalpene et par gange og bestemte os for en sød lille lilla tæve, der blev døbt Fenja.
Langt om længe oprandt dagen, d. 10 juli 2004, hvor hvalpene var store nok til at komme til deres nye hjem. Vi var en del familier, der troppede op hos Lene, fik kaffe og wienebrød, mens papirerne blev ordnet.
Jeg var henne og kæle med hvalpene flere gange og faldt pladask for en af hanhvalpene, han kiggede så bedende op på  mig, som om han sagde, du må da godt vælge mig!!!!
Pludselig siger Peer til mig, at vi lige skal tale om noget!  Han havde også være henne for at kæle med hvalpene og var, uafhængig af mig, faldet over den blå han.  Hvad skulle vi gøre, vi havde jo valgt den lilla tæve?
Heldigvis var den blå han ikke solgt, så vi tog en rask beslutning og valgte Fønix. Det var heldigvis i orden med Lene, der jo bare nu måtte lave papirerne om.
Det var en underlig, men rigtig skøn, fornemmelse at køre hjem med en lille hanhund, selvom vi havde forberedt os på at få en lille tæve. Vi var rigtig glade for beslutningen. 
Vi var dog enige om, at vi ville finde et andet navn at kalde ham.

Sådan fik vi  N I C O.

Tika og Nico lærte stille og roligt hinanden at kende og for det meste gik det fint, selvom Tika af og til kunne være lidt hård ved Nico, var de glade for hinanden.
De næste mange måneder trænede vi og hyggede os med vore to hunde. Vi havde dog nogle problemer med Tika, hun kunne af og til blive ret så aggesiv og bide, det gik især ud over Peer. Vi prøvede mange ting: fik hende steriliseret, købte bøger om hundeadfærd, besøgte en adfærdspsykolog. Intet hjalp, så i maj 2005 tog vi den tunge beslutning at få Tika aflivet.

Sådan fik vi S I L A S

Vi var dog enige om at vi måtte have en anden hund, Nico havde jo aldrig være enehund. Vi søgte og fandt, i Den Blå Avis, en 4 måneder gammel hvalp, en blanding mellem en rottweilerhan og en labradorhun. Vi besøgte familien i Hillerød, de har moderen Cindy, og faldt pladask for hvalpen, vi fik hurtigt aftalt at købe ham.
Den 20. maj  2005 om formiddagen blev Tika aflivet og om aftenen hentede Peer den lille hvalp, som vi døbte Silas. Sådan fik Nico en bror.    

Sådan fik vi  K I R A

Efter at have bestemt os for at købe en ejendom, hvor der er mere plads til hundene, bestemte vi os også for, at vi ville have en lillesøster til Nico og Silas. Vi håber at det med tiden bliver en kæreste til Nico og at de vil stifte familie, så vi om nogle år får et kuld hvalpe.
Vi var slet ikke i tvivl om at vores lille nye tæve skulle hentes i Kennel Rinkenæs hos Tove og Gert Haurum. Vi har gennem træning i Allerød stiftet bekendskab med bl. a. Happy og Frida fra Rinkenæs. Det viste sig, at der netop var hvalpe på vej, der var klar til at komme ud  nye hjem, nøjagtigt når vi overtog vores nye ejendom på Fyn, så vi bestilte straks en tæve hos Tove og Gert og ventede spændt, om der var tæver nok i kuldet, så vi kunne få en, det var der heldigvis. På Tove og Gert´s hjemmeside fulgte vi hvalpene, se dagbog og fotos under Kira. Da hvalpene var ca. 4 uger gamle kørte vi til Søndejylland og så 12 skønne hvalpe. 
Søndag d. 29. juli tog vi igen turen til Rinkenæs, hvor vi mødte alle de andre hvalpekøbere, vi havde en dejlig dag, med god beværtning af Tove og Gert og så skulle hvalpe fordeles og med Tove og Gert´s hjælp gik alt op i en højere enhed og vi fik Rødtern, som så nu hedder KIRA.
Onsdag d. 1. august flyttede vi til Slettens Landevej 28 i Bogense og fredag d. 3. august hentede vi Kira. Det var lidt hårdt for Nico og Silas, med både flytning og ny lillesøster, men efter lidt tid har både Nico og Silas accepteret at der nu er 3 hunde i flokken.

S I L A S


Efter ca. 6 måneder med tre hunde, tegner der sig et billede af deres samvær. Nico og Kira holder sammen og det efterlader Silas ret alene. Vi mener at Silas egner sig bedst i en familie, hvor han er eneste hund. Derfor har vi taget den tunge beslutning at finde et nyt hjem til Silas. Vi satte en annonce i den blå avis med en del billeder. Der kom rigtig mange henvendelser, bl.a fra København og Sønderjylland. Vi valgte dog en familie der bor her på Fyn, i Tommerup, så kan vi besøge ham og stadig følge ham. Vi har fundet det bedst tænkelig hjem til Silas.

Sådan fik vi Arzadon Vilo

Da vi netop har fået at vide af dyrlægen, at Nico desværre har slidgigt i den ene skulder og derfor ikke må træne så meget mere, bestemte vi os for at købe en ny hvalp som vi kan træne med og forhåbentlig tage prøver med. Vi kontaktede Kennel Arzadon som netop har hvalpe til salg. Vi fik en aftale i stand om et besøg og har netop i dag fredag d. 24.06.2011 hentet Arzadon Vilo hjem fra Lolland.
Præsentationen mellem Nico, Kira og Vilo er gået fantastisk. Vilo opfordre Nico til leg og færdes helt hjemmevant hos os. En utrolig dejlig oplevelse, der tegner godt for fremtiden.



Dette er Tika, vores første hund
TIKA og NICO
Tika og Nico
SILAS
Dette er Silas
SILAS og NICO
Dette er Silas og Nico
Nico og Kira
Arzadon Vilo
Dette er Arzadon Vilo.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

jette Ravn | Svar 20.09.2011 11.44

Dejlige smukke hunde i har der, Tiko er en tro kopi af min Rex (også blanding af Labrador og Rotweigler) Han laver kønne hvalpe, med vores Bella F1 og schæfer

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.09 | 12:11

Fantastisk smuk hund, bedre familiehund findes nok ikke, tro det eller ej!

...
20.09 | 11:44

Dejlige smukke hunde i har der, Tiko er en tro kopi af min Rex (også blanding af Labrador og Rotweigler) Han laver kønne hvalpe, med vores Bella F1 og schæfer

...
09.08 | 10:21

Mats, derfor bor vi i Danmark, hvor vi leger med hundene.

...
09.08 | 09:53

I kina spiser man hunde

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE